24 sep. 2015 / Uddannelse og forskning

Fruepelse ses efter i sømmene

Nationalmuseet har doneret 70 frakker, hatte og kraver af pels til Designskolen Kolding.
Af Charlotte Melin

Pels - liv eller død!
Sådan lød overskriften på Nationalmuseets udstilling, som frem til februar i år debatterede etikken omkring opdræt, jagt og brug af pels. Museet har en af verdens største samlinger af forhistoriske og historiske pelsdragter fra de nordlige områder, den blev sat i spil med et udvalg af moderne designerpelse og ikke mindst brugte pelse doneret af almindelige borgere. Efter at udstillingen sluttede i februar i år besluttede Nationalmuseet at puste nyt liv i dele af udstillingen - mere præcis 70 vintagepelse - og donere dem til Designskolen Kolding.

Samlingen rummer alt fra fruepelse over funktionspelse til en håndfuld herrepelse og et lille udvalgt af hatte og kraver fra den sidste halvdel af det 20. århundrede.

- Samlingen her giver os en unik mulighed for at studere pelsenes konstruktion, forarbejdning og teknikker. Bundtmagerhåndværket er et uddøende håndværk i Danmark. I dag sendes skindene primært til Kina eller Grækenland, og derfor er mange teknikker med pelsen også ved at gå tabt herhjemme, fortælle Ulla Ræbild, forsker på Designskolen Kolding.

De store papkasser med de ældre, brugte pelse af sæl, ozelot, ræv, bison, får, mink, ko og lam, er netop ankommet til Designskolen Kolding og er blevet pakket ud, hængt på bøjler, fotograferet og katalogiseret, så forskere og studerende kan begynde at arbejde med dem.

Nye perspektiver på pels

- Pels har et kæmpe potentiale for at være langtidsholdbart som materiale og det kan snildt holde i mere end 30 år, men kan designet også, spørger Ulla Ræbild.

Hvordan man designer et langtidsholdbart udtryk i pelsen vil blot være et af mange elementer, som vil blive undersøgt nærmere og supplere den viden, som Designskolen Koldings nuværende samarbejde med Kopenhagen Fur også munder ud i.
Samarbejdet betyder, at fire forskere på Designskolen aktuelt er i gang med en post doc. med hvert sit perspektiv på pelsen som bæredygtigt materiale. Karen Marie Hasling har fokus på materiale, Ulla Ræbild undersøger designprocessen, Else Skjold ser på brugen af pels og endelig afdækker Sisse Tanderup perspektiverne omkring arv og tradition.

I efteråret starter bl.a. et forskningsbaseret undervisningsforløb, Re-fur-bish, for mode- og tekstilstuderende. Design for Change er et andet forskningsbaseret forløb, der fokuserer på forbrugernes egne rutiner og dermed at skabe en mere langtidsholdbar og balanceret modeindustri. Så pelsen lever med andre ord videre på Designskolen Kolding.