Hvor skal Danmark hen?
To gange om året vil en ny visionsfestival samle en række meningsdannere i Kolding for at diskutere netop dét spørgsmål: Hvor skal Danmark hen? Første gang denne vinter, hvor premiereudgaven af arrangementet bl.a. finder sted på Designskolen Kolding.
Det er nogle af Danmarks mest markante debattører, der sætter dagsordenen til premieren, herunder læge og forfatter Imran Rashid samt redaktør Emma Holten. De er begge med, når festivalen kickstartes fredag 11. november.
På Designskolen Kolding får de selskab af konsulent Sana Mahan Doost og formand for Venstres Ungdom, Maria Ladegaard, der i juni vandt DM i debat. Debatten styres af Clement Kjersgaard.
Program:
13.30-13.55: Hvad gør de sociale medier ved verden? / Oplæg + Q&A med Imran Rashid.
13.55-14.20: Verdens fremtid – om kaos og kontrol / Oplæg + Q&A med Clement Kjersgaard.
14.20-14.30: Pause.
14.30-15.30: Kan samfundet være anderledes? Panel med Emma Holten, Maria Ladegaard og Sana Mahin Doost.
Arrangementet er gratis og alle er velkomne!