Måltidsråd med kvalitet og fordybelse
Rådene er blevet til i forbindelse med, at bostedets fire afdelinger hver især har opstillet mål for deres arbejde med måltidet, som er præget af, at beboerne er blandt de mest handicappede i landet, og at mange af dem skal have mad via sonde.
Arbejdet med måltidet er en del af projektet ”Køkkenfortællinger” – et samarbejde mellem Skansebakken og Designskolen Koldings Laboratlorium for Social Inklusion.
Hen over sommeren og efteråret har personalet på Skansebakken lavet observationer, indsamlet visuelt materiale og udført eksperimenter. Altså, haft fuld gang i en designproces.
– På handicapområdet satser Vejle Kommune på designtænkning, og Skansebakken går forrest. Det usædvanlige er, at det er pædagoger, der agerer designere, siger Joan Pedersen fra Designskolen, der er en af skolens medarbejdere i projektet.
Måltidet er omdrejningspunkt for alle borgerne
Særlig er personalet/pædagogerne blevet inspireret af kolleger. Torsdag d. 25/09/tog personale fra Skansebakken og to designere på besøg på Nørrebro. Her ligger en institution nøjagtig som Skansebakken, Lynghuset. Lynghuset havde arrangeret en hel dag for Skansebakken, hvor man så resultatet af, at Lynghuset havde valgt, at måltidet er omdrejningspunktet for alle deres borgere. – For fra måltidet udgår omsorg, sundhed og livkvalitet, er tænkningen.
Lynghuset har været så dygtige, at deres borgeres generelle sundhedstilstand er væsentligt forbedret. Det var et meget inspirerende besøg. Alle følte sig berigede og opmuntrede over at se, at det nytter at arbejde med måltidet. Og her fandt personalet energien og inspirationen til at udvikle deres egne måltidsråd og arbejde med mad som fokuspunkt.