Mode i bevægelse
Med løfter om et kig ind i fremtidens modebillede inviterer bachelorer og kandidater fra Designskolen Kolding til modeshow som led i sensommerens store danske brancheevent, Copenhagen Fashion Week. Med de rå omgivelser i Slagterhusgade 11 på Vesterbro som ramme for showet Moving Forward peger en ny årgang af modedesignere på nogle af de forandringer, som skal og bør ske i modebranchen.
- Det at bevæge sig fremad er et tema, som alle vores kollektioner har til fælles ligesom alle designere er opsatte på, at deres arbejde både skal give mening og være med til at skabe forandringer, skriver showgruppen.
- Og ambitionen er derfor at vise et show, som berører og bevæger tilskuerne. Vi vil gerne præsentere os som modedesignere med et nyt og anerledes perspektiv og være med til at skubbe grænserne for, hvad der kan lade sig gøre for os nu og i fremtiden.
Den 6/08/kl. inviterer Designskolens afgængere til modeshow kl. 17.30. Og den 7/08/kl. åbnes dørene ad to omgange til performance, hvor de nye kollektioner præsenteres i en grænseoverskridende og anerledes kontekst.
Ved at tilbyde et nyt perspektiv på, hvordan man kan opleve en kollektion, håber showgruppen at kunne distancere sig til den nuværende traditionelle og upersonlige præsentation på en catwalk til en mere engagerende og involverende opvisning, hvor interaktion med publikum mimer, hvordan vi omgås klæder og materialer til dagligt.
- Vi håber, at du som besøgende vil deltage aktivt i og være medskaber at et nyt perspektiv på vores modekollektion og hjælpe os med at erobre fremtiden.
Tid og sted:
Modeshow tirsdag den 6/08/kl. 17.30. Dørene åbnes kl. 17. Performance onsdag den 7/08/kl. 13.00-15.00 & 18.00-20.00 Der vil blive serveret drinks.
Sted: Slagterhusgade 11, København
BA & MA Graduates fra Designskolen Kolding: Tzil Ross Mads Vindelev Anja Refslund Ladefoged Nana Øager Isabella Carlsen Kitt Katharina Reffstrup Alexandre Jónsdóttir Freja Emilie Kræmmer Michelle Brandstrup Tabita Hartmeyer Sofe Sølvhøj Heinesen Ninon Lê Van Pamela Lopez Soto Emma Wedeman