Nål og tråd baner vejen for integration og værdiskabelse

Formålet med THREAD er at forsøge at få indvandrerkvinder i arbejde gennem tekstile håndværk. De kommer til Danmark uden eksamenspapirer, hvilket gør det vanskeligt for dem at få en fod inden for på det danske arbejdsmarked. I løbet af projektet har Designskolen Kolding erfaret, at flere af kvinderne har en række kompetencer, som er relevante for den danske mode- og tekstilbranche, fortæller Else Skjold, adjunkt ved Designskolen Kolding.

- Eksempelvis har en af kvinderne haft en syskole i 25 år, hvilket hun fortalte under en helt almindelig samtale. Hun har også syet for private. Og det var der aldrig nogen, der spurgte hende om, da hun kom til Danmark, fordi hun ikke har formelle papirer på det. Og det er jo noget, der er meget typisk for kvinder, at de kommer uden uddannelsespapirer og har været hjemmegående. Så antager man, at det, de kan, det er at passe børn, at de kan gøre rent og lave mad.

Nøglen til integration er tekstile workshops, som indvandrerkvinderne har valgt at kalde for FENUUN, hvilket er arabisk for professionelt kunsthåndværk. FENUUN fanger dem hurtigt, fordi de kan kommunikere med fagter, fingersprog og ved at vise hinanden, hvordan de gør.

- Det gør noget helt særligt, når man ser dem og anerkender dem for noget, de bringer med. Og ikke kun siger til dem - I skal lære at være som os. Men også anerkender – I har også noget, som vi kan lære af, fortsætter Else Skjold.

Kvinderne får ikke sprogundervisning, når de mødes om FENUUN, men de kommer på virksomhedsbesøg hos danske virksomheder og er dermed ude blandt danskere, hvilket giver dem indirekte sprogundervisning. Men i FENNUN har de nogle mini-jobforløb. De bliver blandt andet undervist i forskellige tekstil- og farveudtryk.

Indvandrerkvindernes evner er håndværk til rigdom
I Danmark har vi ikke samme adgang som tidligere til mennesker, der besidder kompetencer inden for tekstile håndværk. De, der besad dem, er enten døde eller gået på pension. Kernen ved projektet er derfor, at det sociale system i Danmark anerkender, at flere indvandrerkvinder besidder en række egenskaber, som vi ikke længere har adgang til, hvilket gør indvandrerkvindernes evner og håndværk til rigdom, pointerer Else Skjold.

- Og særligt når vi ser på vores egen modeindustri, hvor man siden slutfirserne jo har skippet al produktion ud til nogle lande meget langt væk, hvilket gør, at meget af det håndværk er forsvundet.

Samtidig giver det indvandrerkvinderne et selvtillidsboost at få at vide, at de kan noget og er noget værd. Så det har ikke kun en samfundsøkonomisk værdi for Danmark, men også en menneskelig værdi for de indvandrerkvinder, der har talent inden for tekstile håndværk.

- Og det er også det, der ligger i det her projekt – at prøve i stedet for hele tiden at se den her gruppe som en udgiftstung byrde for samfundet. Så har vi faktisk overset en ressource i samfundet. Det er klart, at når man bliver set som det, så kan man også aktivere nogle kræfter, hvilket måske er lidt sværere, hvis man hele tiden får at vide – du er faktisk et problem, uddyber Else Skjold.

Udover Designskolen Kolding er de kommunale enheder begejstret for de foreløbige resultater. De har givet udtryk for:

- … at de sjældent har set noget lignende. For de har ikke rigtig kunnet få fat på den her gruppe borgere.

Modest fashion
Indvandrerkvinderne forsøger at navigere i, at danskere har nogle helt andre værdier for, hvordan de ser ud, når de går pænt klædt, end dem de selv har. Det vil du se, hvis du kigger ind i indvandrerkvindernes klædeskab. De kan ikke finde tøj, som er magen til det, de er opdraget til at bruge. Derfor finder de i en dansk butik noget, der ligner tøj, de kender fra deres hjemland, og så forandrer de tøjet ved f.eks. at sy glitter eller pailetter på det, fordi de synes, at det danske tøj er lidt for kedeligt. Desuden syer nogle af indvandrerkvinderne meget af deres tøj selv.

Ved at kigge på indvandrerkvindernes tøjstil kan den danske modebranche lære noget om modest fashion, som er krydsfeltet mellem arabisk og vestligt tøj, hvilket ikke er et ubetydeligt marked:

- Det er anslået til at have en markedsværdi på 373 milliarder dollars inden for de næste par år. Så vi taler altså ikke bare et par beduindamer med oliemilliarder, der kommer og køber dyre tasker. Vi taler rigtig, rigtig mange kunder, potentielle kunder og rigtig store markedsandele på det globale modemarked, fortæller Else Skjold.

Innovation omkring design
I Danmark har vi i årtier koncentreret os mere om vidensøkonomi end om at bevare produktionen i Danmark. Men i al den tid har Designskolen Kolding forsøgt at forklare politikere, at innovation omkring design skabes ved at sidde med det imellem hænderne. Det er svært at sidde bag en skærm og udvikle idéer. Og her kommer Danmark i vanskeligheder, da vi ikke længere har nogle med et særligt højt niveau af håndværk, pointerer Else Skjold.

- Altså alt hvad der hedder skrædderi, modister, florister, alt det her fantastiske som vi havde for bare tre årtier siden, det er jo bare i frit fald nedad. Så hvordan kan vi på en eller anden måde få genskabt noget af det, hvis vi skal tale noget langsomt design og bæredygtighed ind i det? Og der kunne det faktisk være, at de her kvinder har noget at byde på, fordi de kan noget med deres hænder.

Drømmescenariet
Else Skjold synes, at den mest ulykkelige udgang for projektet vil være, hvis det hele falder til jorden, når det er slut, og Designskolens midler stopper. Både for kvinderne og for det potentiale som hun vurderer, der ligger i det for den danske mode- og tekstilbranche:

- Det jeg håber simpelthen så utroligt meget, det er, at det kommer ud og flyve, og at vi hjælper en helt masse kvinder for det første, men at vi også får stimuleret noget nyt og anderledes, simpelthen noget innovation i modesektoren i Danmark til at man kan få et nyt marked, man kan arbejde mere med lokalproduktion, og man kan arbejde med CSR (Corporate Social Responsibility), hvor man kan få sat nogle kompetencer i spil, som man faktisk ikke har, som det er lige nu på det danske arbejdsmarked, slutter Else Skjold.

Hør mere om projektet ved at lytte til podcasten og find de øvrige afsnit her