Ny forskningsrapport peger på store potentialer for modebranchen på det cirkulære marked
Modebranchen er blandt de største klimasyndere globalt, og branchens hurtige trend-kultur er årsag til et svimlende ressourcespild. Ifølge Det danske Forbrugerråd Tænk bliver 677 tons usolgt beklædning sendt til affaldssektoren hvert år i Danmark, og danskerne smider i gennemsnit 36.000 tons beklædning ud årligt.
Der er derfor presserende behov for at se på nye forretningsmodeller i branchen. Det gør et nyt forskningsprojekt. ”TAKE-BACK OF TEXTILES” undersøger et helt nyt forskningsfelt: gensalgsmarkedet for tøj og tekstiler.
- I dag er der meget lidt viden om, hvad der sker med tøj og tekstiler, når de er solgt første gang. Vi er derfor ude i lidt af et pioner-projekt. Det har været en øjenåbner, både for os forskere og for virksomhederne, at der er så store potentialer i efterlivet af mode og tekstil på det cirkulære marked. Det fortæller os, at der er basis for at udvikle langt mere grønne og samtidig lukrative forretningsmodeller ved at se på design-metoder og forbrugeradfærd - og at det er et felt, vi skal forske langt mere i, siger lektor Else Skjold fra Det Kongelige Akademi, der er har været projektleder for rapporten.
Stigende økonomi i gensalgsmarkedet
Ifølge rapporten fungerer gensalgsmarkedet i bedste velgående blandt forbrugerne, men er ikke modnet som marked for virksomhederne. En case er Veras Vintage - en online-platform for bytte, køb, salg og genbrug af vintagetøj, som studieadjunkt på Designskolen Kolding, Mette Julie Bundgaard-Nielsen, har været med til at analysere:
- Vores undersøgelse viser, at værdien af vintage-tøj er løsrevet fra aktuelle trends og årstider. Ved gensalg er det derfor vigtigt at gøre det klart for kunden, hvordan vintagetøjets materialer, æstetik og tekniske egenskaber bevarer sin værdi. At drive en salgsplatform med vintagetøj er meget afhængig af brandets position, kundernes smag og budget, og det er derfor vigtigt at have for øje, at det fungerer helt anderledes end på markedet med nye kollektioner. Så når man skaber en cirkulær forretningsmodel, skal brandet etableres med en klar kommunikation af produktet, siger Mette Julie Bundgaard-Nielsen.
En anden case er modevirksomheden Ganni. Ser man på salg af deres produkter på gensalgsplatformen Trendsales, som er den største kunde-til-kunde platform i DK, var der en udvalgt dag i november 2020 20.500 Ganni produkter til salg. Da disse gennemsnitligt gensælges til 650 kr. når man op på en omsætning på 13,325,000 kr. – som er penge, Ganni ikke får del af. Hvis virksomhederne begynder at arbejde med gensalg som forretningsmodel, er der derfor både gevinster at hente i forhold til bæredygtighed – men også økonomi. Samtidig viser rapporten, hvordan forskellige brands skal udvikle hver deres tilgang til lang levetid, og hvordan de skal satse på at skabe – ikke tidløst design, som ofte antaget – men designs, der ligger helt tæt på deres brands DNA. Kunderne ønsker variation, og plads til netop deres egen smag. Det også helt afgørende, at skabe modeller, der rent faktisk passer til alle mulige typer kroppe, og ikke en ideal-model. Et område, en virksomhed som Ganni også arbejder ambitiøst med i dag. Forskningsprojektet omfatter også analyser af tæppe- og interiørmarkedet, der allerede i dag arbejder med en højere grad af varighed i produktdesign, men som alligevel møder store udfordringer med at entrere det cirkulære marked.
Fakta: Rapporten er baseret på et forsknings- og innovationsprojekt i regi af Erhvervsklyngen Lifestyle and Design Cluster.
Projektdeltagere: Forskningsinstitutioner: Det Kongelige Akademi, KEA og Designskolen Kolding. Virksomheder: Kvadrat, Really-CPH, Continued Fashion, By Malene Birger, GANNI, Dansk Wilton, Ege Carpets, Veras Vintage, DFD A/S, (United Laundries) LEFTOVER og NYBO Workwear.
