Podcast om kreative blokeringer og løsninger
Bag podcasten står Line Rumhult og Morten Ussing, begge studieadjunkter på Designskolen Kolding. Sammen giver de deres bud på forskellige løsningsmodeller, der kan hjælpe dig videre, hvis du oplever, at du er kørt fast i et projekt, hvad end du er designstuderende eller ej. Podcasten er baseret på indsigter fra et studie med studerende på tværs af årgange og linjer fra Designskolen Kolding og underbygges med forskellige teorier.
Kreative blokeringer og løsninger er første del af et værktøj om kreative blokeringer, som duoen har udviklet i forbindelse med deres Universitetspædagogikum. Den kan bruges sammen med del to, som er en interaktiv og dynamisk opslagstavle, hvor du kan læse om andre studerendes kreative blokeringer og få deres bud på de bedste løsninger. Du kan også selv dele dine kreative blokeringer og de løsninger, der fungerer for dig. Se mere her
Find alle Designskolen Koldings podcasts her eller hvor du normalt lytter til podcasts