24 nov. 2022 / Talks og seminarer
Webinar:Den kreative tilgang
Lær at skitsere form og undersøge farver og materialer med CLO3D
Af Marianne Baggesen Hilger
Tirsdag den 6/12/2022 kl. 9.00-10.00 inviterer Designskolen Kolding i samarbejde med Lifestyle & Design Cluster til webinar om, hvordan man som lille eller mellemstor virksomhed kan bruge softwareprogrammet CLO3D til rapid prototyping, hvor man skitserer form samt undersøger farver og materialer. Designet kan efterfølgende produceres on demand, bruges til marketing eller sælges som digital fashion.
Webinaret 'Den kreative tilgang' præsenteres af undervisere og studerende på Designskolen Kolding samt Kristina Nedeljkovic, som er inviteret med for at tale fra rollen som konsulent, og om hvordan man kan styrke sit firma med eksterne kræfter.
Glæd dig til at møde:
- Christel Arnevik, studielektor og fagansvarlig for beklædning, Designskolen Kolding
- Morten Ussing, studieadjunkt of værkstedsleder, Designskolen Kolding
- Silja Sophie Rosendal, 2. årsstuderende på beklædning, Designskolen Kolding
- Rasmus Trøst, Simonsen, 1. årsstuderende på kandidatuddannelsen med speciale i bæredygtighed, Designskolen Kolding
- Kristina Nedeljkovic, 3D-modespecialist og grundlægger af 3DKN i Aarhus, som er et digitalt modestudio, der hjælper modevirksomheder med deres digitale rejse og med innovativ formidling af deres designs. Virksomheden samarbejder blandt andre med Bogner, Saint Tropez by DK Company, Vila og Tretorn. Deres mål er at nedbringe mængden af fysiske prøver i modeindustrien ved at skabe innovativt og kvalitetsbevidst showcasing-indhold og produktionsklare designs på en effektiv måde.